Bedstefars skæg

Ingredienser
bund
Det våde
- 125 gram smør
- 125 gram sukker
- 4 æggeblommer
- ½ dl mælk
Det tørre
- 300 gram mel
- 2 tsk bagepulver
marmelade
- 1 dl hindbærmarmelade (eller anden syrlig marmelade)
Marengs
- 4 æggehvider
- 250 gram sukker
- 2 tsk citronsaft (kan undværes)
Fremgangsmåde
bund
Smelt smørret.
Bland de våde ingredienser.
Bland de tørre ingredienser.
Rør de tørre og de våde ingredienser sammen. Pisk kun indtil alt melet er vådt, og de fleste klumper er væk.
Bag i 15 minutter ved 175 grader.
marmelade
Varm evt. marmeladen op med en tsk vand, så den er nemmere at fordele. Du har jo alligevel en snavset kasserolle fra da du varmede smørret op :-S
marengs
Kom lidt af sukkeret, ægghvider og citronsaft i en skål og pisk det.
Når hviderne begynder at blive stive, så hæld sukkeret I i en lind strøm. Hvis du bruger en stor røremaskine så er det ikke så vigtigt. Hviderne skal nok blive pisket under alle omstændigheder.
Fordel marengsen ud over bunden.
Bag i 15 minutter ved 175 grader. Indtil marengsen bliver gylden.
Noter
Opskriften passer til en mellemstor høj bradepande. (2½ liter)
Citronsaften giver en tættere og mere solid marengs. Samme virkning som hvis man pisker det i en kobberskål. Den gør ikke noget for smagen og kan undværes.
Jeg har lavet bedstefars skæg efter denne opskrift mange gange. Den bliver altid rigtig god og et meget populær. Jeg synes at den er bedst på dagen, da den ellers kan blive lidt tør.