33
af: Max M Rasmussen
@
delt

Gløgg - Gløgg extrakt - "Gløgg a la Gaarde"

En af minde facebook venner delte sin gløgg opskrift på facebook, og jeg syntes den så helt forrygende ud. Det var den, og her er den så delt videre. Jeg har halveret mængden, men ellers ikke lavet noget om.

Ingredienser

  • 1½ liter billig rødvin
  • 500 gram sukker
  • 50 cm - 75 cm kanelstænger, brækket og knust i mindre stykker.
  • ½ tsk. kardemommekapsler
  • 1 tsk nelliker
  • 1 tsk hel allehånde
  • ½ spsk korianderfrø
  • 1 tsk hele sorte peberkorn
  • ½ tsk szeshuanpeberkorn
  • 2 økologiske appelsiner m. skræl, skåret i skiver
  • ½ bakke frisk ingefær, skåret i skiver. Vel 1-2 dl.

Fremgangsmåde

Alt koges op, simrer en halv time og hældes på store sylteglas. Skal trække mindst en uge, hellere en måned eller to.

Sies gennem et klæde og hældes på flasker. Bliver klar efter et par dage. Pas på ikke at få bundfaldet med, når du tager af flasken.

Essensen blandes med vin i forholdet 1 del essens til 3 dele vin, og varmes op til lige under kogepunktet. 

Tilsæt smuttede, grofthakkede mandler og en skefuld af rosinerne lagt i blød i cognac sammen med lagen.

Noter

Peberet gør drikken stærk, og med mindre dine gæster ved at det ikke skyldes alkoholprocenten, sørger placeboeffekten for at de bliver fulde alligevel :-)

Koger man gløggen koger man alkoholen væk. Den bliver ikke varmere af det.

Traditionelt ligger man rosinerne i blød i snaps til gløgg. Men nu er det her jo ikke min opskrift - Max

Tak for opskriften til Jonas Gaarde!

0
af: Anonymous

Gløgg

Det lyder som en rigtig god opskrift. Den skal prøves til jul. Tror faktisk den er ret sund med ingefær og allehånde, måske bort set fra al den sukker. Jeg har altid anvendt rosiner lagt i blød i halv snaps og halv portvin. Det giver bedre smag end ren snaps, men cognac lyder som en god ide. Mvh. Jan.
0
af: Anonymous

50-75cm kanelstang?

Hej Max, Det virker lidt vildt med den mængde kanel. Mener du ikke mm i stedet for cm? Mvh Johnny