1
af: Max M Rasmussen
@
delt

Grøn kartoffelsalat

Grøn kartoffelsalat er en god opskrift hvis man ikke lige har noget at lave sovs til kartoflerne med, eller hvis det skal gå lidt hurtigt. Man kan lave det i lige så store portioner som man har gryder til, og kartoflerne kan koges dagen før og stilles på køl, så det er forrygende til fester. Opskriften kan også varieres i det uendelige alt efter hvilken krydderurter man kan lide.

Grøn kartoffelsalat - klar til servering - Max M Rasmussen

Ingredienser

  • 1 kg små faste kartofler
  • 1 forårs eller skalotte-løg

vinaigrette

  • ½ dl citronsaft (saften af 1 citron)
  • 1½ dl olie (jeg foretrækker olivenolie)
  • 1 tsk sennep
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk groft kværnet peber

krydderurter (ialt ca. 30 g)

  • 10 g dill (1 bdt)
  • 10 g persille (1 bdt)
  • 10 g kørvel (1 bdt)

Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i ca. 20 minutter til de er møre.

Køl dem ned til stuetemperatur eller koldere.

Pil dem og skær dem i 1 cm tykke skiver.

Bland citron, sennep og olie som i denne opskrift på vinaigrette.

Hak løget og krydderurterne fint.

Bland dem in vinaigretten.

Vend kartoflerne i kryderurteblandingen.

Noter

Kan sagtens laves nogle timer før det skal serveres. Citronen og olien sørger for at det holder sig frisk.

Du kan bruge alle krydderurter, men jeg plejer at begrænse det til 2-3 forskellige. 

Oftest så laver jeg en grøn og en hvid kartoffelsalat til samme måltid, hvor jeg så bruger 1 fælles og 2 forskellige krydderurter i hver. 

Fx hvid: persille, kørvel, dild og grøn:  persille, oregano, basilikum.

Ekstra ingredienser (de samme som til vinaigrette dressing)

  • 1 spsk Honning
  • Revet eller knust hvidløg
  • Hakkede kapers
  • 10 g krydderurter (1 bdt) persille, dild, koriander, purløg, estragon, kørvel, oregano, timian, basilikum eller hvad du nu har af friske eller frosne krydderurter. Du kan stort set blande dem som du har lyst til, og hvad der passer til. I en snæver vendning kan du bruge tørrede krydderurter, men så skal dressingen trække lidt længere.
  • Finthakket løg, forårsløg, skalotteløg, oliven eller udkernet tomat.

Som stegte krydderkartofler

Steg dem v. 200°C i ca. 20 minutter. Indtil de er gyldne.

Ingredienserne - Max M Rasmussen
Rester dagen efter stegt til krydderkartofler - Max M Rasmussen
0
af: Anonymous

Hej. 

Jeg vil høre om, hvad jeg kan bruge i sted for citron? (citrusfrugter) da jeg er allergisk. 

Takker. 

Anita.