74
af: Max M Rasmussen
@
delt

Grøntsagsfond

Grøntsags fond - Max M Rasmussen
Den er ikke så kendt som den klassiske kyllinge fond, men den er god at have i sit arsenal. Specielt hvis man har vegetariske venner.

En grøntsagsfond er både meget nem og meget svær. Det er ikke en klassikker på samme måde som kyllingefonden. Så der er ikke en standard opskrift. Problemet er at de enkelte grøntsager har stor betydning for smagen af det endelige resultat. Tommelfingerreglen er 500 gram grøntsager per liter vand.

Vil du lave en mørk grøntsagsfond skal du bare smide grøntsagerne ind under ovngrillen inden du koger dem. Jo mere de bliver grillet jo mørkere fond. De må ikke blive svedne så bliver de bitre. Det er også en fordel at koge den brune del af løgskallerne med. De farver meget. 

Ingredienser

1,5 kg grøntsager.

Jeg bruger som regel nogenlunde lige dele af følgende grøntsager.  Men det kan være lidt afhængigt af hvad jeg har for hånden. Hvis der er  en af grøntsagerne du ikke kan lide, så bare drop den.

  • Løg / porrer
  • Gulerødder
  • Persillerod (Du kan bruge selleri, men så skal du bruge noget mindre. Det er meget dominerende.)
  • Kartofler
  • Bladselleri
  • 1 Bouquet Garni (1 bundt persille, 4-5 Laurbærblade, 1 bundet frisk timian ell. 1 spsk. tørret.)
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk hele peberkorn

Fremgangsmåde

Skræl og rens grøntsagerne.

Hvis der er store grøntsager imellem, så skær dem over, så alle grøntsagerne bliver kogt nogenlunde lige hurtigt.

Brun dem evt.

Kom dem i en gryde og dæk dem med vand. Op til 3 liter, afhængigt af hvor kraftig du vil have fonden.

Kog den i en time eller to.

Si den igennem din fineste sigte.

Hvis du har travlt, så riv grøntsagerne på et rivejern, eller skær dem i fine julienne med an skarp kniv. Jo mindre grøntsagsstykkerne er, jo hurtigere bliver fonden færdig. Er grøntsagerne revet på rivejern skal fonden fx kun koge 20-30 minutter inden smagen er trukket ud af grøntsagerne.

0
af: Anonymous

Kogetid

Kan man komme til at koge sin fond i for lang tid? Eller vil der bare komme et tidspunkt, hvor der ikke kan koges mere smag ud.
0
af: Anonymous

Kogetid

Ja, fiskefond kan du meget let komme til at overkoge. Max tyve minutter er min regel. Koger du fiskeretter længere, begynder de at udgyde smagsmæssige uhensigtsmæsigheder fra dybet :-) Grøntsagsfond en til to timer. Kødfond gerne 8 timer.

Kogetid

Almindelig kødfond med knogler i, kan næsten altid koges lidt længere. En grøntsagsfond stopper med at bliv bedre. Så det kan ikke betale sig at koge den alt for længe.
0
af: Anonymous

næsten gratis grøntsags fond.

I min fryser har jeg altid en stor plast bøtte stående. så hver gang jeg bruger grøntsager kommer jeg det som skæres fra det der normalt smides ud,ned i plast bøtten og jnd i fryseren igen.eks,porre toppe brockoli stilke gulerødder peber frugter løg skræller ikke for mange stort alt kan bruges.når bøtten så er fuld laver jeg bare en dejlig fond og fryser ned i isternings,poser.så har jeg altid gratis fond. håber i kan bruge ideen. claus.
0
af: Anonymous

næsten gratis grøntsags fond.

Claus, super godt råd! Jeg holder også meget af saftpresserrådet ovenfor - jeg vil mene, at en blender gør det samme eller en meget fin skæring af tingene.
0
af: Anonymous

En super god juicer

Jeg tror jeg vil prøve at bruge min juicer, som er en 'slow juicer' der stor set presser al saften ud af grøntsagerne. Du kan hive al saften ud af grøntsagerne med den. Hvis du ikke har en i forvejen, kan den altså anbefales - den jeg har er fra Hurom. Du kan læse mere om den på hurom.dk. Det eneste råd, jeg har, er, at man skærer ting, der har 'trevler', som bladselleri, kål, ingefær o.lign. i 0,5 cm tykke skiver eller mindre, så trevlerne ikke sidder fast i juiceren :-) Tak for god fond opskrift Hilsen en deltids-veganer
0
af: Anonymous

Hvad med trykkoger?

Du har fået mig til at købe en trykkoger - og det er jeg meget glad for. Især til at koge kyllingefond. Men hvad med grøntsagsfond'en her? Kan den laves i trykkogeren? Og hvad er så kogetiden?

Hvad med trykkoger?

Jeg er også glad for min: -) Men ja den kan bruges til grøntsagsfond. 1/2 time med 1/2 cm skiver og 10 minutter med 'råkost' metoden. Jeg bruger som regel råkost metoden, og så syntes jeg ikke det kan betale sig med trykkogeren. Den tager jo alligevel noget tid at få i kog.
0
af: Anonymous

Hvad med en saftkoger ?

Nu du skriver det med saftpresseren, kommer jeg til at tænke på min saftkoger som jo holder fri her i suppesæsonen :-) Gad vide om man kunne bruge den til at trække saften ud i mere koncentreret form ? Mvh Thomas