258
af: Max M Rasmussen
@
delt

Kransekagekonfekt - kransekagetoppe - petit four

Kransekagetoppe - tæt på - Max M Rasmussen
opskrift med video - Kransekage er så klassisk en kage som man kan forestille sig. mandler, æggehvide og sukker. Så kan det vist ikke blive enklere. Den traditionelle høje kransekage kan være svær at bage. Kransekagetoppe er meget nemmere at lave, og de smager lige så godt, så her er opskriften på dem.

Ingredienser

  • 500 gram marcipan 
  • 100 gram sukker
  • 100 gram flormelis
  • 120 gram æggehvide (ca. 4 hvider)

Fremgangsmåde

Skær marcipanen i mindre stykker med en kniv, eller riv den på et rivejern.

Bland æggehvide og sukker til en ensartet masse. Der må gerne være uopløste sukkerkorn i massen.

Kom marcipanen i og ælt det sammen til en ensartet masse. Det gør ikke den store forskel om der er i hånden eller maskine.

Fyld massen på en sprøjtepose med en takket spids. Den skal have et ret stort hul for at du kan presse den tyktflydende kransekagemassen ud igennem den.

Lav en krans ved at starte ude i siden og kør i en cirkel rundt. Slut af med at køre ind over midten og lav en lille top. En lillebitte spiral.

Bages ved 210 grader varmluft i ca. 12 minutter. Du skal holde øje med dem for de bliver lynhurtigt brændte i spidsen af "rillerne". Når du nærmer dig de 12 minutter er der ikke langt fra perfektion til briketter. Så sæt en alarm senest ved 10 minutter og hold øje med dem der fra.

Noter

Marcipanen

Odense kranse XX er rigtigt godt. Der er abrikoskerner i som gør det mere velegnet til at bage end almindelig marcipan. Den holder formen og er en smule mere bitter, så den beholder en bedre smag efter bagning. Men du kan sagtens lave dem med en god marcipan, eller hjemmelavet marcipan.

Kransekagetoppe - ingredienser - Max M Rasmussen
Et tapet af kransekage ... - Max M Rasmussen
0
af: Anonymous

Hvad men pynt

Hej fra Finland :-) (!) Har lige kigget på denne video - mht pynt, f.eks. cocktailbær, nødder eller lign på disse kransekagekonfekter, hvornår er det lige at man putter dem på toppen af hver kage ? Efter bagning eller hvad ? Skal man så bare presse nødden ind .... Hilsen fra - 5 C :) Annlisbeth10

Hvad men pynt

bare pres dem ned inden der bages. - Max
0
af: Anonymous

fødselsdag kage!!!

Hej Max! Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal skrive dette henne men jeg har to ting. 1. VIRKELIG god Side og kanal! Ikke bare er der fantastiske opskrifter men det Giver også mig inspiration og til at lære mig nye Retter, fx din ostekage havde Aldrig smagt En f r og jeg Er en dovenskid.og det Er din Skyld Jeg plager Min mor om at bage hver dag ((-; 2. Mig og min eninde Skal snart holde.fødselsdag Men vi ved ikke hvad for en kage Det skal være? Det Er Til en 11 årig fødselsdag med ca 9 piger. Det må både være cupcakes Og lagkager men det Må bare IKKE være kagemand! Ja men mvh. Ps undskyld Hvis Jeg har skrevet ette Før

fødselsdag kage!!!

En lagkager er en god idé så. Lag af kagebunde, jorbærmarmelade, konditorcreme og så afslut med flødeskum. Alle opskrifterne er på sitet. Er god at lave dagen før. Stænk eventuelt lidt grand marnier (appelsinlikør) på bundene så de bliver mindre tørre (ja de må man også godt til en 11 års dag :-D ) eller appelsinjuice hvis du har nogen med der ikke må få alkohol.
0
af: Anonymous

Antal?

Hej Max! Hvor mange fik du ud af den portion? Mvh Cæcilie.

Antal?

Glemt at tælle. Men talte lige at der var 33 på pladen i videoen. Der var vist en plade mere med lidt færre på. Så imellem 35 og 50 :-S Lad os sige 40 ...
0
af: Anonymous

La mian - håndtrukne nudler

Hej Har set at du virkelig har styr på det brød, tænkte om du kunne vise (hvis du kan) hvordan man laver håndtrukne nudler med fuld dejbehandling (syntes ofte at flere trin går tabt) så man kunne stå herjemme og svinge dejen op og ned til man står med 2^9 nudler
0
af: Anonymous

æggehvide

hej! tak for dine fine videoer. hvordan kan det være at du bruger forholdsmæssigt mindre æggehvide i opskriften til kransekagetårnet end til konfekten?
0
af: Anonymous

æggehvide

Konfekten skal være mere flydende så den kan presses ud igennem en sprøjtetylle. Kransene skal gerne kunne rulles uden at flyde ud og falde sammen.
0
af: Anonymous

Tip...

Sæt to plader ovenpå hinanden, så undgår man sorte bunder... Hvis man har en halvdårlig ovn som jeg:o)

Tip...

Enig, det er en god idé.
0
af: Anonymous

Pynt

Min moster som er gammel konditor, plejer at pynte dem med nødder, mandler eller cocktailbær.

Pynt

Det samme gør min bager-svigerfar. Lidt noget sjusk at jeg ikke har gjort det :-S
0
af: Anonymous

Pynt

min mor bruger en nød på toppen
0
af: Anonymous

For et endnu bedre resultat

Hvis man stiller dem på en plastikpose efter de er dyppet i chokolade bliver bunden rigtig fin og blank. Og husk at krasekage er bedst efter det har været en tur i fryseren. \Søren
0
af: Anonymous

For et endnu bedre resultat

Kan man komme dem i fryseren efter de er blevet dyppet i chokolade og det er stivnet?
0
af: Anonymous

For et endnu bedre resultat

du kan sagtens putte dem i fryseren efter de er blevet dyppet i chokolade
0
af: Anonymous

bagning af kransekager

Dejlig nemme og tak for fiffet med en ekstra plade hvordan opbevares de bedst
0
af: Anonymous

Opbevaring

Hvordan opbevarer jeg bedst kransekagerne? Skal bage til en fødselsdag men blir nød til at bage dem nogle dage før og vil ikke ha dem tørre. Tak for en fantastisk opskrift
0
af: Anonymous

Opbevaring

Både min mor og jeg har haft stor succes med at putte et stykke frisk brød ned i lufttæt pose sammen med kransekagestykkerne. Brødet bliver helt tørt i løbet af et par dage og skal bare skiftes. Kagerne blev dejligt bløde henover de 1-2 uger, de var pakket.

Opbevaring

Kransekage bliver faktisk bedre af at blive frosset ned og tøet op igen. Så i fryseren med dem.
0
af: Anonymous

Opbevaring

Hvor lang tid kan de ligge i fryseren. Jeg vil bage nogen til nytårsaften ;-)

Opbevaring

Hvis de ligger i en lufttæt pose kan du bare bage i dag :-)