1
af: Max M Rasmussen & 1
@
delt

Nicoise - salat med tun, oliven, tomat, kartoffel og æg

Nicoise er en af de helt store klassikere som man stadigvæk kan bestille på cafeer og restauranter verden over. En rigtigt frokostsalat der mætter godt. Nicoise er i øvrigt en oliven sort.
Nicoise salat - Max M Rasmussen

Nicoise salat (nicoise: oliven sort)

  • 4-8 (afhængig af størrelse) kartofler i skiver, små, kogte
  • 4 æg, kogte i både
  • 200 grønne bønner, kogte, i 2,5 cm stykker (evt. fra dåse)
  • 4 tomater i både, udrensede
  • 1 lille løg i tynde skiver
  • 100 g oliven (af typen nicoise) ellers sorte
  • 200 g - 400 g tunfisk, kogt (typisk fra dåse i olie)
  • 50 g - 100 g små stykker ansjos
  • 1 dl vinaigrette med lidt sennep og milde krydderurter (fx persille, purløg, estragon, kørvel)

Fremgangsmåde

Kog kartofler og æg. Kog bønnerne hvis de ikke er fra dåse. Lad det køle af.

Snit. Anret. Dress.

Noter


Vinaigrette:  dressing lavet på 1 del eddike / 3 dele olie. Du kan bruge citron i stedet for eddike. Salt og peber. Brug rigeligt med salt, der skal jo være til alt salaten.

Kartofler: brug de mest voksagtige du kan finde. Som regel de små sorter der bruges til brunede kartofler eller asparges kartofler.
Ok, der er mange ingredienser men de mætter godt ... - Max M Rasmussen
Tilberedte og snittede ingredienser. - Max M Rasmussen
4 café klassikere med tun klar til servering - Max M Rasmussen