75
af: Max M Rasmussen
@
delt

Osso buco

Osso Buco - her med champignon - Max M Rasmussen
Da jeg havde frikadellesløjd i skolen, i 6. klasse tror jeg, var det mest eksotiske vi kunne få lov til at lave sådan noget der hed osso buco. Det var ret eksotisk. Der var tomater i sovsen og der var også sådan nogle hvidløg i. Og vin i ... hvor eksotisk kunne det da lige blive. Osso buco er en af de retter som er lige så moderne i dag som dengang i 70'erne. Så ved man bare det er en klassiker.

Ingredienser

kød

  • 1½ kg kalveskank i tykke skiver
  • salt, peber
  • 3 spsk mel
  • 2 spsk olie til at stege med

grøntsager

  • 2 mellemstore løg
  • 2-3 fed hvidløg. Afhængigt af størrelsen.
  • 3 gulerødder
  • 1/4 knoldselleri eller 1 persillerod eller 1 pastinak eller 4 stængler blegselleri.
  • væden
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 dl tør vin. Traditionelt hvidvin.
  • 2 dl fond

bouqet garni

  • timian
  • laurbær
  • persille

tilbehør (gremolata)

  • 3 spsk hakket persille
  • 1 fed kknust hvidløg
  • 2 tsk revet citronskal

Fremgangsmåde

forberedelse

Hak løgene og hvidløgene fint.

Rens, skræl og skær rodfrugterne i ca. ½ cm tykke stykker.

tilberedning

Krydr kødet med salt og peber.

Steg i stor gryde ved kraftig varme. Over flere omgange.

Hvis kødet vrider sig, så klip/skær hinderne over der hvor de gør det.

Læg det til side når det er stegt.

Steg løgene og hvidløgene gyldne. 

Tilsæt melet og steg det med. Rør godt ud så det ikke klumper.

Steg rodfrugterne let gyldne.

Tilsæt væden.

Tilsæt bouqet garni.

Lad det simre 1½ - 2½ time. Indti kødet falder fra hinanden.

Noter

Du kan også bruge okseskank.

Opskriften er også god med bovsteg. Skær kødet i 5 cm tern og følg ellers opskriften. 

Serveres traditionelt med bred frisklavet paste.

Drys med gremolata. Det er en god frisk modsætning til det meget efterårstunge kød.

0
af: Anonymous

endelig

endelig en opskrift UDEN rødvin
0
af: Anonymous

Tilbehør

Er det ikke mere traditionelt at servere med Risotto?
0
af: Anonymous

Vin

Jeg bruger ikke alkohol i maden, er der noget andet jeg kan bruge som kan erstatte alkoholet?
0
af: Anonymous

Vin

Alkoholen fordamper når du koger det sammen med retten, så der vil ingen alkohol være i retten. Eller er det grundet et andet problem at du ikke bruger alkohol i mad?
0
af: Anonymous

Vin

Vi er mange som ikke kan lide den smag som rød og hvidvin efterlader i maden . Personligt syntes jeg at rødvin kan ødelægge en ellers god ret .

Vin

Folk har 117 grunde til at sammensætte deres diæter som de gør. Der kan være etiske, filososfiske, vægtmæssige, smagsmæssige, fobier, religiøse, penge, praktiske, allergier, medicinerig, sygdomme, interesser, eksperimenter osv. Det er alt sammen ligemeget for mig. Hvis der er nogen der gerne vil erstatte en ingrediens med en anden så er det fint for mig, og jeg svarer så vidt muligt. Og der er ingen grund til at forklare hvorfor. Typisk vil man bruge æblemost og lidt eddike til at erstatte vinen. Eller bare undvære den helt og så tilsætte lidt eddike og honning eller sukker for at få den rigtige syre og sødme balance.
0
af: Anonymous

Vin

Du kan med stor succes bruge en god ikke for sød æblejuice, evt. blandet meden lille sjat cola
0
af: Anonymous

Variation af tilberedningstid og måde

Tilberedningstid for rigtigt mørt kød er minimum 4 timer. Kan også tilberedes i stegeso i ovn, ved lav varme, for eksempel 160 grader. Prøv også langtidsstegning 100 (et hundrede)grader i 6 timer. Undlad melet. og tilsæt adskillige dåser flåede tomater - skal vare helt tildaekket. Hilsen Jeffrey Gram