290
af: Max M Rasmussen
@
delt

Stegte ris med æg og kylling (eller andet kød) - kinesisk biksemad

Stegte ris med æg og kylling - Max M Rasmussen
Opskrift med video - Det er en ret der kun taget 10 minutter at lave. Den er hurtig og den smager kanon. En asiatisk klassiker som vi spiser alt for lidt af herhjemme. Kartofler og kødrester det er dansk biksemad. Ris og kødrester det er asiatisk biksemad.

Ingredienser

(2 personer)

  • 2 spsk choi
  • 1 løg
  • 2 gulerødder
  • 2 æg
  • 250 gram ris, kogte, kolde
  • 2 spsk 123
  • 175 gram kylling. Kogt eller stegt. Du kan bruge alle former for kød. Rejer er også godt.

Fremgangsmåde

Skræl løg og gulerødder.

Skær dem i små tern. 3-4 mm store.

Varm wok gryden op indtil den ryger svagt.

Hæld choi i wokken. Er der for lidt olie så bare hæld noget ren olie i også.

I løbet af en 30 sekunder, så snart det begynder at få lidt farve, så tilsæt gulerødderne.

Når gulerødderne får farve så tilsæt løgene.

Når løgene er blevet klare så knæk ægget ud over. Rør godt rundt indtil ægget er stift.

Tilsæt risene og steg dem svagt gyldne.

Tilsæt 123.

Tilsæt kødet. Når kødet er svagt gyldent og varmt er retten færdig.

Noter

Jeg eeelsker at have fond i huset. Desværre så gør det også at jeg har store mængder sønderkogte kyllinger.

Jeg er også til lidt for gavmild med at fylde riskogerene op. Så den står tit på stegte ris.

Målene er ikke så vigtige i denne opskrift. Når du har lavet den et par gange får du hurtigt en fornemmelse af hvordan du kan tilpasse den.

Hvis du har nogle grøntsager der synger på sidste vers, så er det også en god ret. Der kan tilsættes stort set lige så mange ekstra grøntsager du har lyst til.

Særligt egnet er majs, porrer, forårsløg, ærter, kartoffel, jordskok, blomkål osv. Alle de hårde grøntsager, der kan holde på formen når de bliver varmet op.

Tomater, agurker, squash osv. der smatter ud, er ikke gode.

Bare steg alle grøntsagerne inden du tilsætter ægget.

0
af: Anonymous

lækkert

smager rigtig godt og er nemt og lave..
0
af: Anonymous

Mmmm!

Det smagte fremragende :) Samtidigt fik jeg nogle gode tips til fremtiden (CHOI / 123).
0
af: Anonymous

Helt fantastisk!

...selvom vi endte med at stege kyllingen og koge risene først, da vi ikke lige havde rester :) Ungerne var vilde med det og det bjerg jeg troede ville holde til et par dage blev spist op rub og stub!
0
af: Anonymous

Stegt ris

Eller Khao Pad som de kalder det i Thailand, der også er kraftigt inspireret af det kinesiske køkken. Andre ting end gulerødder og løg kan anvendes: Blomkålsbuketter, broccoli, ærter, majs, tomat, bønnespirer osv. Andre ting end kylling kunne være: Fisk, svinekød, oksekød eller rejer. Det er en rigtig "tøm køleskabet" ret, så asiatisk biksemad er ikke et dårligt navn :-)
0
af: Anonymous

Mad mad fantastisk . Mmmmm!!!!!!

Maden er en god konsistens. Og en spændende oplevelse . Og hykli ret. Mæd v h Sofie 7 år 😃😋
0
af: Anonymous

æg

hvorfor putter du ikke æg i efter du putter ris i før du putter ris i?
0
af: Anonymous

Ristede ris

Slut af med at gi' det en god gang ristet sesamolie (ikke den fra Midelhavet; men den fra Fjernøsten). Det gør kineserne ofte (har boet i Hong Kong i 13 år). Det løfter smagen betydeligt! Iøvrigt har kineserne ikke de store problemer med fx. at blande rejer og kylling i en ret som denne.

Ristede ris

Prøv at checke det jeg kalder 123 ... ;-)
0
af: Anonymous

Endnu en dejlig opskrift

Smagte godt og rigtig enkel at lave.
0
af: Anonymous

masala

Minder mig om en tamilsk ret jeg lærte at lave, den havde stegte rejer, kylling og "kebab" i, sammen med masala krydderi, underskøn ret med al slags små skårnen grøntsager og stegte ris.