262
af: Max M Rasmussen
@
delt

Svensk pølseret

Svensk pølseret - Max M Rasmussen
Opskrift med video - En klassiker. Velsmagende og billig. Pølser og kartofler. Den ultimative reste, hverddags eller tømmermands mad. Den er også så nem at lave at børnene kan finde ud af det.

Ingredienser

  • 1½ kg kartofler
  • 2-3 spsk olie (nok til helt at dække bunden af gryden)
  • 25 gram smør
  • 3 løg (mellemstore)
  • 8-10 pølser til at stege
  • 1 spsk paprika
  • 4 dl mælk
  • 1 dl fløde
  • 140 gram tomatpuré (1 dåse)
  • 1 spsk salt (ca.)
  • purløg (til pynt)

Fremgangsmåde

Jeg beklager de skæve farver i videoen. Lyset drillede mig.

Skræl og kog kartoflerne. Lad dem køle af. Eller brug rester fra dagen før.

Skær kartofler i stykker der er 1-2 cm store.

Skær løgene i tern.

Skær pølserne over i skrå skiver. Jo mere skrå de bliver, jo mere overflade får de, og smagen i pølseretten kommer af den brunede overflade på pølserne. Så stor overflader giver stor smag.

Varm olien i en gryde. Jo bredere gryden er jo bedre.

Kom smørret i og lad det bruse af.

Tilsæt de hakkede løg. Lad dem stege indtil de er gyldne og gennemsigtige. Løgene karameliserer og får en sødere dybere smag.

Tilsæt paprikaen og rist den med indtil den også bliver mørkere i farven. Når man rister tørre krydderier smager og dufter de af meget mere.

Tilsæt pølserne. Brun dem godt. Jo mere farve jo mere smag. Med mindre de brænder på :-)

Tilsæt mælken.

Tilsæt saltet.

Tilsæt tomat pureen.

Rør godt rund. Når først kartoflerne er i, så går de nemt i stykker under omrøringen, så det er bedre at røre nu.

Tilsæt kartoflerne og vend dem forsigtigt rundt i sovsen.

Lad retten simre under låg i 15 minutter. Rør forsigtigt rundt en gang imellem. Mælken brænder nemt på.

Vend fløden i retten og lad den simre et minut eller to mere. Så er den færdig.

Serveres evt. med purløg som pynt.

0
af: Ole Juhl

Dejlig ret; og tillykke med den fine ombygning af sitet

0
af: Anonymous

hvor mange personer er denne mængde i opskriften tiltænkt til? 


0
af: Anonymous

Kartoffelkogning

Hvis man koger kartoflerne i seks minutter, måske med lidt laurbærblade, og derefter lader dem stå i det varme vand i tyve minutter, så falder de ikke fra hinanden...
0
af: Anonymous

Svensk pølseret

Svensk pølseret stammer faktisk fra Sverige, den stammer fra omkring år 1900, dengang farvede man pølserne røde, muligvis med rødbede saft. Smagsmæssigt så den kommer til at smage ca. ligesom dengang (Bliver stadigt lavet i midt Sverige) Til 1 kilo kartofler som skæres i tern og koges. Ca. 500 G røde pølser (Danske pølser er bedst f.eks. langelænder, de fleste pølser i forretningerne er Polske og indeholder betydeligt mere fedt, og smager også derefter.) Pølserne skæres i små stykker og koges for sig selv. Ca. 250 G løg brunes i smør og der laves en alm. gammeldags løgsovs med meljævning og kartoffelvand (Ikke sauce) Sovsen farves med Gråsten Ketchup (Ikke pure`)da den er tættest på at få den rigtige smag frem, der går ca. 200 G til, indtil den får den lidt lyserøde farve. Og til sidst blandes det hele sammen. Det kan virkelig anbefales at prøve den gamle opskrift.
0
af: Anonymous

Svensk pølseret

Nej den stammer IKKE fra sverige :D
0
af: Anonymous

Polser

Jeg bor I Quito, Ecuador. Har du en opskrift til at lave polser gode til at riste? Savner min Danske Hot Dog. Hilsen Mogens
0
af: Anonymous

Tomatpure

Der er ikke tomatpure i ingredienslisten, brugte en lille dåse koncentreret, alt nok.. Hilsen Lenette..

Tomatpure

Du har fuldstændig ret. Jeg havde overset det. Tak skal du have. Det er nu ændret.
0
af: Anonymous

Tomatpure

Har tomatpure ikke godt af at blive brunet let? det har jeg i hvert fald lært. Det kunne i så fald tilsættes lige inden mælken og kartoflerne tilsættes. Man plejer vist egentlig også at sige at netop paprika er et af de få tørrede krydderier der ikke så godt tåler at blive brændt af i olie, da det så bliver bittert. Tror sq at jeg serverer svensk pølseret for familien i aften - Dejlig sommermad - i betragtning af hvordan sommeren arter sig i disse dage :) Michael - der synes at kvalimad er et kvalisite

Tomatpure

Jeg har ikke hørt at man skal brune tomatpure. For det første er der jo meget væske i, så det er vel dårligt til at brune. For det andet så er tomatpure meget indkogt, og har vel dårligt brug for at blive kogt mere. Jeg bruger fx tit at blande en dåse tomater med en dåse tomatpure. Så smager det som indkogte tomater i løbet af meget kort tid.
0
af: Anonymous

Tomatpure

Jeg mener bare at have hørt det utallige gange. Kan blandt andet huske at brødrene price snakkede om det i et af deres programmer. Når jeg bruger tomatpure i en gryderet svitser jeg det altid lige hurtigt af sammen med de andre ingredienser lige inden, jeg tilsætter væsken, som retten skal simre færdig i. Jeg formoder at man, ved at brænde tomatpastaen lidt af, tilfører en dybde i smagen?
0
af: Anonymous

Tomatpure

Man brænder puréen af for at fjerne den bitre smag.. det er i hvert fald ideen med det ;)
0
af: Anonymous

Tomatpure

jeg har os altid brændt puréen af. er køkken udd og det var sådan vi lærte det. men dejlig ret uanset. skal ha det i aften :D

Tomatpure

Ja det er ikke umuligt. Hvis ens gryde er varm nok, kan der jo godt ske en karamellisering. Jeg er sjovt nok ikke stødt på det før. Jeg har kigget på nettet, og en del danske sider anbefaler det, men jeg kan ikke finde noget om det på engelsk. Interessant.
0
af: Anonymous

Tomatpure

det har jeg også lært af min italienske ven :)
0
af: Anonymous

Tomatpure

Jeg har set et madprogram med Gordon Ramsey, hvor han anbefaler at svitse tomatkoncentrat. Det skal ikke brændes, men karamelliseres så sødmen bringes frem.
0
af: Anonymous

Tomatpure

julie mor far love
0
af: Anonymous

Tomatpure

Nu er der skrevet en del om tomatpure og det står også i ingredienslisten, men så vidt jeg kan se er det ikke tomatpure der bliver brugt, men tomatpasta... Og det er jo ikke helt det samme!!
0
af: Anonymous

Fløde

Kan man undvære fløden?
0
af: Anonymous

Rigtig god!

Det er virkelig en god opskrift, har lige lavet den og alle var vilde med den. Den er rigtig nem at lave. P.s kan rigtig godt lide din hjemmeside den er super god, tjek gerne min madblog ud det vil jeg være glad for www.nydmaden.dk Mvh Josefine
0
af: Anonymous

Prøv noget nyt!!

Kog gulerødder sammen med kartofler og retten bliver både sundere og mætter mere.
0
af: Anonymous

Hvor mange?

Hvor mange pers. er retten til?
0
af: Anonymous

Hvor mange?

4-6 personer. Afhængigt af hvor meget de spiser.
0
af: Anonymous

Hvor mange?

Tak :-)
0
af: Anonymous

Ikke "riste" paprika

Hej Max, du skriver, at man skal riste paprikaen i din svenske pølseret. Jeg troede også engang, at man bare skulle "riste" alle tørrede krydderier... Men ifølge langt de fleste kilder, jeg har fundet, må man absolut IKKE gøre det ved tørret paprika! Paprikaen bliver bitter og mister de fine smagsnuancer. Efter at jeg er holdt op med, at "brænde" paprika af, smager mine paprikaretter meget bedre... ;-) Ellers en fin side du har her.... :-) Det undrer mig, som madnørd, at jeg ikke har fundet den tidligere, men jeg vender nok tilbage, når jeg har noget, at berette. :-) Mvh. Bent
0
af: Anonymous

Pølseret

Prøv min pølseret... 1 hakket løg på panden brunes let sammen med olie og karry, pøsestykker kommes i og ristes let, 1 stor dåse tomatpasta Brandes let af. 1 kvart fløde kommes i (vigtigt), samt tørret basilikum, salt og peber efter smag, 1 til 2 teske god ketchup, for farven sødmen skyld. Hvis retten er for tyk kom lidt mælk i. Der servere spagetti eller pasta til....Ungerne vil elske den... Tusind tak for en fed hjemmeside... Hilsen Finn
0
af: Anonymous

Pølseret

Jeg glemte at det skal være en lille Tomatpure, sorry..... Hilsen Finn
0
af: Anonymous

Pasta

Prøv med pasta i stedet for kartofler. Super nem hverdagsret :)
0
af: Anonymous

Oprindelse og indgredienser

Hej Dette er bare lidt generelt til svensk pølseret, og ikke en kommentar til præcis denne opskrift. Min teori er at retten stammer fra dengang en normal ret var pølser med varm kartoffelsalat. Dagen efter kunne man så skære pølserne i skiver og hælde i kartoffelsalaten. Tilsætte tomatpure og en sjat fløde og vupti - Svensk pølseret. Det var sikkert en svensk kok der fandt på det for ingen svenskere kender til retten. De få steder hvor man stadig på en dagens menu, finder pølser med varm kartoffelsalat som dagens ret, så er der svensk pølseret dagen efter. I mange opskrifter bruger man ketchup, det er nok få at få eddiken med (fra varm kartoffelsalat), og jeg synes også at ketchup i stedet for tomatkoncentrat gør retten mere "autentisk" og hyggelig :-) Mvh Jimmy
0
af: Anonymous

Svensk Pølseret,,,hmm.

Svensk pølseret er en dansk opfindelse.I Sverige findes der en masse gode pølseretter. Korvgryta, som man kalder det.Forstår ikke din kommentar om den svenske kok. I øvrigt er din mening om pølseretten også den variation jeg kender og ikke kvalimads opskrift. Som jeg har lært det, begynder man med at svitse løg og et par fed hvidløg i smør og tilsætter derefter ca. 2-3 cl eddike, lidt salt, peber og sukker. Derefter kartofler, pølser i stykker og ketchup.I min kommer jeg også en anelse chili i, det giver retten en god spark derudaf. Hilsen fra en svenskfødt dansker.