Pho er den vietnamesiske udgave af den danske hønsekødsuppe med kød og melboller. Forskellen er at den mere bliver brugt som et princip end som en egentlig opskrift. Selve grundsuppen er simpel, men fyldet kan varieres i det uendelige.
Når man laver noget tit er det vigtigt at det er nemt at lave, og hvis man ved fonden kun skal bruges til suppe, så er det her en god genvej. Den allermest simple fond du kan lave, som kun består af kyllingelår og vand. Normalt er der kød, knogler, grøntsager og krydderurter i en fond. Men når man laver supper så kommer man jo grøntsager og krydderurter i suppe, så behøver det ikke også at være i fonden.
Jeg ved godt at jeg efterhånden har en hel del opskrifter videoer med fond, men for mig er det en helt grundlæggende bestanddel af den mad jeg laver. Om vinteren laver jeg typisk en portion fond hver uge til suppe og saucer, og jeg gider heller ikke altid at skrælle og rense en masse grøntsager til min fond. Så bruger jeg den her.