26
af: Max M Rasmussen
@
delt

Pynt til cupcakes

Smørcreme og ristet kokosmel - så enkelt kan det gøres - Max M Rasmussen
En ting er smagen, men for en cupcake tæller udseendet for meget. Den er lidt forfængelig. Drysset pynter kagen, men det kan også forstærke eller være kontrast til kagen og glasuren. Her er nogle forslag.

Færdiglavet sukkerdrys

Sukkerdrys findes i at hav af farver og former som kan passe til forskellige temaer. Jeg vil dog anbefale at man ikke nøjes med sukkerdrys som krymmel. Det er sukker og frugtfarve uden smag, så det bidrager ikke til at gør kagen bedre. Blot sødere og mere farverig. Men sammen med kandiseret frugt eller ander surt/bittert er det fint.

Færdiglavet chokoladedrys

Det færdiglavede chokoladedrys er bedre end sukkerdrysset da det er en smule bittert, og bidrager til smagen. Men det er ikke lavet af særligt god chokolade. Så hvis du har et rivejern så riv selv noget god chokolade til flager og brug det i stedet for. Er dog fin at have stående til panikbagning.

Knuste småkager / cookiedrys

Der er masser a mulighed for at tilføje en ekstra dimension med til sine cupcakes ved at bruge kagekrummer eller blot andre kager som "drys". Godt og billigt trick der som regel smager betydeligt bedre end sukkerdrys.

Topping/glasur i anden farve, med anden smag

En mulighed er at komme ekstra top på af anden slags. Bland mørk. lys og hvid chokolade creme. Lemon curd oven på smørcreme osv. Man kan komme en lille top på først og så dække den så den er en overraskelse, eller man kan komme den øverst så den giver en farvekontrast.

Slik / slik skåret i stykker

Slik der er skåret i tern kan være en god løsning. Specielt surt slik. Eller hvad med små lakridsstykker på hvid chokolade smørcreme?

Kandiseret frugt

Kandiseret frugt er pænt, naturligt og godt at skære i små stykker og bruge som drys.

Nødder - hakkede og hele

Nødder smager godt, og hvis de bliver ristet en smule tilføjer de også lidt bitterhed. Bruger man karamel som fyld kan man også bruge saltede nødder.

Færdiglavet sukkerdrys - Max M Rasmussen
Færdiglavet chokoladedrys - Max M Rasmussen
Revet chokolade er godt som pyntedrys - Max M Rasmussen
Cookiedrys ... hakkede småkager - Max M Rasmussen
Vingummi skåret i tern og vendt i sukker som drys - Max M Rasmussen