1
af: Max M Rasmussen
@
delt

Jordbærsaft - Hedebølge - Jordbær med fløde på - kvalilog_5

Sommer og jordbær hænger sammen. Vi er vokset op med jordbær med fløde på. Hvis man har haven fuld af jordbær så kommer der tit så mange jordbær på samme tid at man simpelthen ikke kan nå at spise dem. Så er det godt at kunne en opskrift på jordbærsaft der kan gemmes til senere eller drikkes når det er varmt.

Jordbærsaft

Meget bedre end nogen saft du kan købe. Stærkt vanedannende. Kan også snildt laves med frosne jordbær om vinteren.

Ingredienser

giver ca 1½ liter

  • 2 kg jordbær
  • 1 kg sukker
  • 1 hel citron, saften af

Fremgangsmåde

Fjern stilken fra jordbærrene. Skyl dem. 

Mos jordbærrene let eller skær dem i stykker med en kniv. Det gør det nemmere at koge saften ud af dem. De skal ikke moses for meget. Det gør saften uklar.

Kog dem forsigtigt i 10-15 minutter. De koger meget let over.

Si saften fra.

Hæld tilbage i gryden og tilsæt sukker og citron.

Noter

Vil du gemme saften i over en uge så er der en stor chance for at den gærer. Det er der tre muligheder for at undgå.

   1. Kog den op igen med nogle dages mellemrum. 

   2. Frys den ned.

   3. Tilsæt atamon eller anden konserveringsmiddel.

Jordbærsaft serveret i solen - Max M Rasmussen

Jordbær med fløde på

Barndomsminder i en dyb tallerken.

Ingredienser

  • 1 kg jordbær
  • 2 spsk sukker
  • ½ liter piskefløde

Fremgangsmåde

Fjern stilken fra jordbærrene. Skyl dem og lad dem dryppe af.

Skær dem over som du ikke kan have i munden.

Lad dem stå lidt i en skål med sukkeret på.

Jordbær med fløde på - Max M Rasmussen